Vi havde booket en lejlighed på Panaramic Hotel i Bad Lauterberg, der ligger i den sydlige del af Harzen, det kostede ca. 2000 kr. for en familielejlighed på ca. 48 m2 i 4 dage.
Onsdag d. 11.02.2009
Vi kørte hjemmefra kl. 10.00 og ankom efter 520 km til hotellet kl. 15.15, efter 3 små pauser. Hele vejen derned var der faktisk ikke noget sne, kun en smule på markerne, men da vi kom til Bad Lauterberg, var der heldigvis masser af sne, og det var jo egentlig også det, vi kørte efter.
Vi boede på værelse 566 på 14. etage med en fin udsigt til bjergene og byen. Hotellet ligger lidt uden for Bad Lauterberg, men ikke længere end man kan gå derind – der er ca. 1 km.

Indgang til Panoramic hotel
Det er ikke noget luksushotel, men vi synes, det er fint til prisen, og mere vigtigt – der er rent. I kælderen er der swimmingpool og sauna - som er gratis og wellness, som dog ikke koster gratis. Der er også spillerum og et lille legested til børnene. Billardrum og bordtennis. Endvidere er der bierstube, restaurant og en lille butik, som har åbent et par timer om formiddagen og igen om eftermiddagen, hvor man bl.a. kan købe morgenbrød, der stod på døren, at den havde lukket onsdag og søndag, men under hele vores ophold, havde den lukket – hvorfor fandt vi ikke ud af.
Vi skulle betale for overnatningerne, da vi meldte vores ankomst i receptionen, men vi havde heller ikke betalt noget depositum, da vi bookede på internettet. Sammen med nøglen fik vi udleveret et gæstekort, som evt. kunne udløse nogle rabatter til entreer i området.

Stue/soveværelse
Lotte og jeg sov i stuen, da Sandra og Mark var de hurtigste og snuppede værelset med de gode senge. Der er tv med mange kanaler, men kun tyske, der er også telefon på værelserne.

Stue

Køkken
I køkkenet er der køleskab, komfur, kaffemaskine og en lille el-kedel, 2 gryder, 1 kasserolle og 1 stegepande, og div. remedier til brug i køkkenet, samt selvfølgelig bestik og service til 4 personer. Der var også 1 viskestykke og 1 karklud.

Sandra & Mark i ”deres” værelse
I værelset er der skabe med både hylder og bøjlestang.
På badeværelset er der badekar, der lå håndklæder klar til os - 2 til hver, og der er også en håndklædetørrer, toiletpapir, shampoo og sæbe. Og som noget meget vigtigt for os, der var pænt rent overalt.

Badeværelse
Der er en fin udsigt til byen og bjergene fra vores balkon, bjergene er selvfølgelige ikke så store/høje som i f.eks. alperne, men alligevel høje nok til at imponere en jyde lidt fra det flade Vestjylland.
Der ligger ikke umiddelbart nogle skiløjper i forbindelse med hotellet. Jeg tror, hotellet er meget brugt af familier med lidt mindre børn. Der er mulighed for at kælke forskellige steder rundt om hotellet. Der er en børneklub, der laver forskellige aktiviteter hver dag.
Swimmingpoolen er ikke ret stor, og vores børn synes, den er en smule kedelig. Jeg tror, der vil være rigtig mange mennesker i den, når hotellet er fyldt. Mens vi var der, følte vi ikke, der var ret mange mennesker på hotellet, men der var mange mennesker i swimmingpoolen.

Stue med balkon

Udsigt fra balkonen mod byen

Der er masser af sne

Og der kom mere sne ned fra himlen
Efter vi havde pakket ud, gik vi en tur ned og kiggede os lidt omkring på hotellet, derefter kørte Lotte og jeg en tur ned i Lidl og købte lidt ind, Sandra gik i badekar og Mark legede lidt på værelset. Da vi kom tilbage, gik vi ned i restauranten og spiste aftensmad. Vi fik 2 x buffet, 1 wienerschnitzel og 1 pommes frites + drikkevarer, det kostede 47 euro.
Derefter spillede vi tegn & gæt, inden det blev sengetid.
Torsdag d. 12.02.2009
Lotte og jeg ville hente morgenbrød i den lille butik, men den var lukket, så kunne man heldigvis købe det i receptionen. Senere gik vi en tur i området omkring hotellet, først i skoven og derefter ned i byen.
Der var nok faldet små 10 cm. sne i går aftes og i nat, så sneplovene var i gang fra morgenstunden.

Der var fast arbejde til sneplovene

Udsigt til skoven
Sandra og Mark var helt vilde med sneen, det er lang tid siden, de sidst har set så meget sne, og de kælkede på deres numsekælke og sloges i sneen. Der var også nogle få kælke på hotellet, som man kan leje, men de var hurtig lejet ud.

Mark og Sandra

Mark er på vej ned gennem skoven

Sandra kommer op efter en kælketur

Mark gik i sne næsten til knæene

Udsigt til byen og ruiner af en gammel borg fra skoven

Der løber en lille flod gennem byen

Mark, Sandra og Lotte i Bad Lauterberg

Vejene var hurtig ryddet fri for sne igen
Efter gåturen spiste vi frokost, og fik os en lille morfar. Derefter gik vi ned i swimmingpoolen og badede lidt, det var godt. Swimmingpoolen er ikke så stor, og der var mange mennesker, så man kunne ikke rigtig komme til at svømme, kun bade og lege. Der er også børnepool, solarium og sauna.
Til aften kørte vi ned i byen og spiste aftensmad på en lille tyrkisk/tysk spisested, vi fik 2 x döner teller, 1 pizza og 1 pommes frites + drikkevarer til 28 euro. Aftenen sluttede vi af med leg og Quiz.
Fredag d. 13.02.2009
Vi kørte en tur til Goslar, der ligger ca. 55 km fra Bad Lauterberg. Vi kørte op gennem Nationalparken Harz, hvor der var endnu mere sne, og hvor der var mange mennesker, der stod på ski. Der var noget diset, men der kom også noget hvidt ned fra himlen.
Udsigt over Nationalparken Harz

Der lå meget mere sne oppe i højderne.
På vores bil lå der meget sne på både tag og køler, da vi kørte hjemmefra, men da vi nåede til Goslar, og lige ville orientere os ved et skilt, bremsede jeg lidt hårdt op, og alt sneen fra taget røg ned og dækkede forruden, så meget at vinduesviskeren ikke kunne klare det, så det var godt, vi holdte på en parkeringsplads, og ikke i et vejkryds, for vi måtte ud og fjerne det med håndkraft. Vi fandt en lille parkeringsplads i nærheden af ”Altstadt” – den gamle bydel, og gik en tur. Det sneede lidt, men ellers var der ikke så meget sne i Goslar.

Torvet i Goslar

Torvet i Goslar

Torvet i Goslar
På hjemturen over bjergene og gennem Nationalparken Harz, kunne vi se, der var kommet endnu mere sne, og det sneede stadig en del.

Vejene begyndte at blive dækket

Sneen ligger højt i siderne

Ifølge navigatoren kørte vi gennem et grønt område, men der var hvidt udenfor
Da vi kom tilbage til Bad Lauterberg, købte vi ind til aftensmad – det blev til en omgang pasta med kebab, gordon bleu og hvidløgsbrød. Efter vi havde fået os en kop varm kakao, gik vi en tur ned omkring hotellet, hvor børnene kælkede, og vi sloges lidt i sne. Aftensmaden blev tilberedt i det lille køkken, og bagefter var det badetid, inden vi sluttede dagen af med en omgang spil – smart7.
Lørdag d. 14.02.2009
Lotte og jeg gik en tur nede i byen, og osede lidt. Vi tog også en tur med en stolelift op til en gammel borg, der er lavet om til restaurant, for at nyde udsigten over byen. Byens ”butiksgade” var blevet lukket for al trafik, og fungerede som gågade fra kl. 9.00 til kl. 14.00, der var stillet et par boder op, så man kunne få stillet sin sult med en carrywurst eller lign. og evt. noget glühwein, vi købte nu ikke noget.

Stoleliften op til borgen

Kig ud over Bad Lauterberg

Bad Lauterberg

Udsigt til bjergene i modsatte retning af Bad Lauterberg
Sidst på eftermiddagen gik Lotte og jeg endnu en lille tur, mens Mark og Sandra kælkede i sneen.
Aftensmaden blev igen indtaget i hotellets restaurant, den bestod af 2 x kartofler med brun sovs og noget oksekød, 1 wienerschnitzel og 1 pommes frites – det var Sandra, der kun ville ha’ pommes hele tiden, vi fik også dessert alle 4, det kostede i alt incl. drikkevarer den nette sum af 55 euro.
Senere pakkede vi vores habengut, børnene legede og læste, mens Lotte og jeg lavede kryds & tværs og læste, inden det igen blev sengetid.
Søndag d. 15.02.2009
Efter morgenmaden pakkede vi bilen, og kørte hjem – vi skulle forlade værelset senest kl. 10.00.
Også hjemturen forløb uden problemer, vi kørte fra hotellet ca. kl. 9.00 i tørvejr og 8 graders frost, vejene var heldigvis tørre, og ikke våde eller glatte. Det var først, da vi nåede Hamborg, at det begyndte at sne lidt, som dog senere - jo længere, vi nåede mod Danmark, at det gik over i regn. Vi var hjemme kl. 14.00.
Nu fik vi set noget af Harzen, hvor der var vinter og sne, næste gang vil vi nok ta’ campingvognen med, og besøge Harzen på en anden årstid, jeg tror nemlig, at der også er meget flot dernede om f.eks. sommeren.
Se flere billeder fra turen